DM2 1/32 Open & 1/24 S16D.

AMRK.

Aalborg Mini Racing Klub lagde bane til årets 2.afdeling af 1/24 S16D og 1/32 Open. Ialt 15 kørere var til start i 1/24 og lidt færre  i 1/32.

I 1/24 var Steen Michaelsen godt kørende. Han kunne vinde kvalifikationen med tiden 5.616. 3 Kørere kom lige efter med 5.7 sek. Klaus Godtfredsen med 5,705, Erik Noltensmejer med 5,707, og så Lasse Kristensen med 5,716. Så  der var lagt op til nogle spændende heats. Banen er rigtig god og forholdene er perfekte. Flere kørere havde brugt lørdag aften på finde den rigtige gearing og setup til banen. 

10 kørere var under 6 sekunder på banen efter tidtagningen.

Banen har 8 spor, og det betød, at der skulle køres 8×2 min.

Der blev stærkt. Steen startede på spor 1, og det betød han lå lidt tilbage efter 1.heat. Men han arbejdede sig frem i feltet. Der blev kørt stærkt. Som påsætter kan man ikke rigtig følge med i hele løbet, men jeg fornemmede mange tætte dueller i første gennemkørsels. Michaelsen fik kørt sig op og vandt runden med 164.25. Bag ham kørte Godtfredsen 159.09.

På 3. pladsen kom lokale Thorkild Hjort med 157.49. Vindende fra Racefun Erik Noltensmejer var “nede” på 5. pladsen. En anden kører, der heller ikke havde “tur” i den var Vest Jørgensen. Han lå på 9.pladsen. Lasse Kristensen have en sejr fra LMP24 løb med i pittasken og kom ind 4.pladsen.

Men tingene kunne ændre sig i 2.gennemkørsel. Var banen blevet hurtigere? Kunne en halvtimens pause til at skrue i ændre stillingen, kunne en kører finde de sidste 1/10. Steen Michaelsen brugte hans tid på at få min bil til at køre bedre.

Det er et godt billede på slotracing. Man hjælper hinanden. Det handler også om at hygge sig. Flere kørere har kendt hinanden i mange år. Men nye folk bliver budt velkommen og hjulpen godt igang. 

Det er også morsommere at køre fra en “konkurrent”, vel vidende at hans udstyr er tiptop.

Jeg havde ikke det rigtige gearing på bilen, og min styretap sad ikke fast.

I 2.gennemkørsels gik det bedre for mig. Jeg kørte 23 omgange hurtigere. Nu var jeg i baghjulet på de langsomste. 2 omgange mere og jeg havde sluttet i top 10. 

God gennemkørsels for mig. Desværre ikke for alle. Vest Jørgensen kørte kun 73 omgange. Han havde kørt 138.33 i første runde. Han sluttede på 14 pladsen.

Flere kørere kunne forbedre sig. Dog ikke de 3 hurtigeste fra 1.runde. Steen var 2 omgange langsommere.

Klaus manglede ca. 1 omgang. Lasse Kristen kørte hurtigere i hans 2. gennemkørsels. Han satte 158.94 ind “på bogen”. Det rakte til 3.pladsen. Erik var også lidt hurtigere og kom ind på 4.pladsen. 

Med sejren i Aalborg fører Steen M. nu klassen.

1/32 blev mega spændende. Faktisk blev løbet afgjort under 10 sek. før slut. Villy Jensen havde ikke vist sig frem ved 1.afdeling København. Men på hjemmebanen var han flot kørende.Han kunne dog ikke tage “pole”. TQ mand blev Klaus Godtfredsen med tiden 5.961. Eneste mand under under 6 sek. Villy kørte 6.080 og Steen Michaelsen 6.042. Det var top 3. 

Den 77 årige herre Villy Jensen fra Aalborg kørte et meget flot 1. gennemkørsel. Han kørte 149.25. 1 omgang hurtigere end Steen. Erik kom ind på 3.pladsen med 147.63, og Lasse Kristesen kørte 147.25.

Villy Jensen gør klar til start i 1/32. Tobakken i brystlommen og håndspeederen indstillet. Hurtigste mand.

Tæt ræs, der kun blev bedre i 2.gennemkørsel.

Steen M. og Villy J. kæmpede en rigtig herrekamp om fronten. Men alle lå meget tæt. Klaus Godtfredsen fortalte mig efter 2.gennemkørsels, hvordan man snupper 3.pladsen samlet. “Du kører stærkt og fejlfrit”. Han kørte 148.99. Lasse K. kørte 148.78.

Jeg kørte 128.16. Jeg havde ikke samme motor, som de andre, og mit chassis hører til i den billige ende af pris skalaen. Nogle chassiser i klassen kan nemt koste over 2000 kr.

Jeg sluttede på 10.pladsen. Der var 12 kørere til start.

Men tilbage til løbet i front.

 Kun et uheld 10 sek. før slutsignal ødelagde Villys muligheder for en sejr.

Den gik til Steen Michaelsen. Gennem de to runder gennemkørsler blev der vist meget flot rilleræs. Der var ikke plads til småfejl. Og fingeren skulle være stram hele tiden. Det var tæt ned gennem rækkerne. Steen vandt med 153 omgange. Lidt flere meter end Villy.

DM for 1/24 S16D og 1/32 Open er kommet godt fra start. Rigtig flot og spændende ræs i Aalborg. Billedet efter de to første løb tegner der sig et flot og spændende mesterskab forude. 

Du finder resultater og stillingen på www.dmru.dk

Næste løb i Middelfart i starten af April.