SSD Digital Scale Racing 1:32 i GT.

Lørdag den 11. maj 2019 afholdt Dansk Mini Racer Union (DMRU) i samarbejde med Højfyns Mini Race Club (HMRC) 3. afdeling af DM for SSD Digital Scale Racing 1:32 i GT Box klassen og i GT3 klassen. 3. afdeling af DM blev kørt på en kopi af Catalunya banen og fungerede som opvarmningsløb til F1 på Catalunya banen ved Barcelona. 20 fremmødte kørere var rekord hos HMRC og de fordelte sig med 14 deltagere i GT Box klassen og 17 deltagere i GT3 klassen, 31 biler ialt. Kørerne kom fra hele Danmark med en let overrepræsentation fra Sjælland.
I alt 21 heats plus A, B og C finaler i begge klasser var dagsordenen og der var noget at se til for deltagerne. Mange tætte kampe om placeringer som kulminerede i flere vildt spændende finaler, som blev afgjort på de sidste omgange. Virkelig spændende og underholdende for de fremmødte deltagere og tilskuere.
 
C finalen i GT Box klassen blev vundet af Michael Juhl fra Sorø Slot Car Club.
B finalen i GT Box klassen blev vundet af Tommy Østerby fra Højfyns Mini Race Club.
A finalen i GT Box klassen blev vundet af regerende danmarksmester Henrik Jensen fra Sorø Slot Car Club.
Den samlede sejr i 3. afdeling af DM for SDD Digital Scale Racing 1:32 i GT Box klassen blev vundet af regerende danmarksmester Henrik Jensen fra Sorø Slot Car Club, 2 point foran Mikkel Juhl fra Sorø Slot Car Club på andenpladsen 4 point foran Dennis Boesen fra Korsør Scalextric Race Klub på en flot tredjeplads.
 
C finalen i GT3 klassen blev vundet af Leo Kjærgaard fra Højfyns Mini Race Club.
B finalen i GT3 klassen blev vundet af Johnny Andersen fra Holbæk Rille Race.
A finalen i GT3 klassen blev vundet af Kim Maslak fra Århus Slot Car Racing.
Den samlede sejr i 3. afdeling af DM for SDD Digital Scale Racing 1:32 i GT3 klassen blev vundet med maksimum point af Kim Maslak fra Århus Slot Car Club 8 point foran Dennis Boesen fra Korsør Scalextric Race Klub på andenpladsen og med Thomas Deschler fra Sorø Slot Car Club 2 point efter på tredjepladsen.
 
GT Box klassen er introduktionsklassen for standard out-of-the-box Scalextric biler med magnet. Standardbiler direkte fra æsken som ikke må modificeres udover skift af dæk.
GT3 klassen er klassen for FIA godkendte GT3 biler uden magnet. Biler som modificeres, tunes og tilpasses men som stadig er realistiske modeller af virkelighedens racerbiler i GT3 klassen.
 
Se stillingen på www.DMRU.dk
 
4. afdeling af DM for SSD Digital Scale Racing 1:32 i GT Box og GT3 klasserne afvikles i Niløse på Sjælland lørdag den 28. september 2019.
 
Racing is living. Everything before and after is just waiting. Steve McQueen
Tak for reportage, altid en fornøjelse at modtage og læse om Jeres løb.