DM afdeling er kørt på Blue King banen.

Så kom DMRU Danmarks mester serie igang for 1/32 Open og 1/24 S16D. Banen var den hurtige Blue King bane hos Jan Pieler i Middelfart.

Banen har været pakket “sammen” i flere måneder på grund af Corona virusen. D. 20/6 havde Jan gjort banen klar, og den på i “topform”. 

I 1/24 S16D stod kampen om sejren mellem Klaus Godtfredsen, Steen Michaelsen og Erik Noltensmejer. Klaus havde ud med at sætte hurtigst tid i kvalifikationen. Steen fik problemer i første gennemkørsels og måtte i 2.runde køre i den langsommere heat. Men det holdt ham ikke tilbage. Klaus havde vundet 1.runde. med 185 omgange. Erik havde kørt 180 omgange. 

Steen M. fik styr på bilen i 2.runde og kunne sætte 188 omgange i på kontoen. Nu kunne han bare se, om de andre i det hurtigste heat kunne hurtigere. Hurtigst stod det klart at Klaus ikke ville forbedre sig, men Erik lå en en forbedring. Men han kom ikke nærheden af de 188 omgange. Bag de 3 hurtige lå Lasse Kristensen og Jens Otto Frederiksen.

Ingen nåede 188 omgange, derfor sejr til Steen Michaelsen foran Klaus og Erik på 3.pladsen. Der var ialt 12 kørere til start.

I 1/32 var det igen Klaus Godtfredsen, der satte temporet sammen med Steen Michaelsen. Klaus kørte 5.143, men Steen kørte 5.141 i kvalmen. Uha det er tæt. Banen i Middelfart er ikke til middelfart, der skal en hurtig motor til, ellers bliver man taget med flere meter på den langsiden. 

Klaus havde den perfekte bil til banen. Han kørte i første runde 168 omgange – 5 omgange mere end Steen. Men det skulle komme til at gå endnu hurtigere. Efter en 2.runde hvor Godtfredsen stort set ikke havde fejl kunne han køre 176 omgange. Det var de andre ikke nærheden af. 6 omgange efter kom Steen, og Erik 9 omgange efter. Lasse og Martin Kristensen var bedst af resten. Det var forresten Martins første løb i over et år. og kørte fra farmand på 5 omgange. 11 kørere var til start.

Du finder stillingen og resultat på dmru.dk

Næste løb er allerede i August på banen i Glostrup d. 22/8.